I 19/20 sæsonen tilbyder vi 2 medlemskaber: Normal og Premium - læs mere under nyheder. Man kan også finde Danmarks bedste fanklub i forhallen til alle hjemmekampe.

HK Ultras LOGO

Så er der referat klokken mange. Så kan du altså læse det ud på de små timer, hvis du er B-menneske, eller indtage det til morgenbrødet på en herlig lørdag, hvis du bedst kan li' at sove lige nu. 😴

Skibonitterne blev skåret ikke alene i skiver, men til silkeskåret kyllingebryst i en en thansen Arena, der var så fuld, at der - præcis som i det X-factor folk fravalgte med deres tilstedeværelse - heller ikke var en stol til alle. 😉

ULTRAS indledte aftenens menu allerede klokken 17.30, med et velbesøgt spisearrangement med 32 deltagere. Klokken 18.30 kiggede cheftræner, Jesper Houmark forbi.
Han fik selv lov til at vælge rækkefølgen på de spørgsmål ULTRAS havde forberedt ud fra kategori. Han valgte således: Det skøre, det aflukkede, det dagligdags, det drømmende og det stærke. Jesper svarede godt for sig, inden der også blev lukket op for spørgsmål rundt om bordet.
Et fint arrangement! 👌🏼

1. halvleg
Tilbage i den fyldte HULE kom hjemmeholdet bedst fra start i en halvleg, hvor der var solide forsvars- og målmandspræstationer i begge ender.
Dog var hjemmeholdet lige en klasse over gæsterne hele vejen.👍🏼

Lidt som mod Tønder, lignede det at skivespillerne var bange for Jimmi i kassen, og derfor overplacerede (uden om mål) i forgæves håb om at passere det kevlarbelagte levende stykke murværk. 🙅🏼‍♂️

Angrebsmæssigt åbnede Frederiksen, Mehl og Schrøder ballet til 3-1 efter godt 5 minutter. 👏🏼
Skive hang dog godt med i de første små 20 minutter. Vi manglede lige det sidste i det etablerede angrebsspil.

En af nøglerne til at få gang i det blev sendt på banen iført rød trøje nummer 13, fodrappen Krarup himself back in action for alvor i den rolle vi kender ham som spilfordeler og rundt, hvor han ellers kom. 😍
Det var tydeligt at det hverken bekom skibonitternes offensive forsvar, eller deres generelt store klepperter på banen vel, med sådan en rask ung mand med hurtigt fodskifte.
Han kronede comebacket ved at score til 10-6 med små 5 minutter tilbage af en halvleg, der endte 12-8 i RØD STUEs favør. 👊🏼

2. halvleg
Gæsternes normale profil og topscorer, Rasmus Kier (af ULTRAS døbt Buster Oregon Mortensen 😉) blev effektivt sat helt og aldeles ud af spillet af Bisgaard, der sad tættere på ham, end 29 fluer sidder på en nylagt hestepære. 👏🏼💩👏🏼

Dermed var gæsternes profiler Daniel Guldsmed og Nickolei Jensen. Sidstnævnte spillede dog i flere tilfælde med noget, der lignede for stor arrogance. Det eneste det resulterede i, var sikre redninger af Jimmi i kassen. 🤘🏼

I halvlegens første halvdel svingede de rødes føring mest mellem 2 og 3 kasser.
Herefter fik gæsterne kortvarigt for alvor momentum, i 3 minutter (der føltes som en halv evighed) var skibonitterne i 3 omgange kun nede med en enkelt. 😱

Så skete der imidlertid noget pusseløjerligt. I to omgange med kun 3 minutters mellemrum tog gæsternes træner, Ole Bitch (ja, det er ikke et tilnavn ULTRAS har givet ham 😅 ) timeout.
Og det viste sig hver gang, at være FHK, der havde størst glæde af spilstoppet. 😄

Samtidig med dette havde Stoklund tilsyneladende fået nok. Han lignede så klart en mand, der tænkte: "Nu gider jeg satme ikke det pis mere!"
På 10 minutter, eller 9 minutter og 57 sekunder, hamrede han ikke mindre end 6 baller i nettet. 👊🏼
Kombinerer vi dem med de 3 han allerede havde sat ind på straffe, får vi kampens topscorer med 9 mål. 👏🏼

Dette i kombination med de gavnlige timeouts, FHKs øvrige målscorere og en Tellerup, der også kom ind og lukkede af, resulterede i at de blå kom en tur i maskinen, og i flere omgange var nede med 7 mål ved 28-21 og 29-22, før de fik lov at pynte lidt på slutresultatet, der blev en sikker hjemmesejr på 29-24! 👏🏼👏🏼👏🏼

Set og hørt i HULEN
- Dommerne magtede ikke rigtigt opgaven. Hjemmebanedommere var de ikke, og en unavngiven FHK-spiller udtalte, at det er sjældent man vinder med 5 og er så utilfreds med dommerne. Gæsterne var næppe heller begejstret for indsatsen 🙄
- Hvis man en lille halv time før kampstart bevægede sig rundt i og omkring thansen Arena, summede det af den der helt særlige stemning, der næppe findes mange andre steder, end i håndboldbyen Fredericia, nærmest magisk. Vi elsker det 😍
- Elsker gør vi også, når vi stikker hovedet forbi omklædningsrummet og siger skål og tillykke med sejren til spillere, trænere, det øvrige team omkring holdet og klubben og andre af byens fremmeste repræsentanter. Det ses næppe heller mange andre steder i Kongeriget
- Vi slutter af med noget, der lugter lidt af ananas i egen juice. Vi har nemlig svært ved at få øje på andre steder i vores kære lille land, hvor man som klub og hold får bedre opbakning end i FHK. Dette såvel fra alle håndboldinteresserede fredericianere, som fra ULTRAS, der måske-er-det-lige-før-vi-tror-er-Danmarks-aller-bedste-fanklub-❤️-🖤

Allerede på torsdag går det løs igen med det sidste ud af de 4 BRAG af kampe, februar byder på. Vi skal på den legendariske tur til Maribo i udkantsdanmark, hvor vi skal møde Team Sydhavsøerne.
Ingenlunde en nem modstander på deres hjemmebane.

Men frygt ej. ULTRAS stiller stærkt op, og havde ved sidste folketælling 43 tilmeldte til busturen! 😎

For der er kun...

#enfanklubiDanmark #vierULTRAS #den8mand #altidaltidaltidFHK