SEJR! Det regnede i Randers, så Rød Stue havde uventet store problemer med at få stukket ild til regnskoven. 
Lykkeligvis står den nu omsider i flammer. 🔥

Lad det være sagt med det samme. Randers HH’s nysammenbragte spillertrup får IKKE problemer med at blive i 1. division. 

1. halvleg
Randers kom med fuld gejst og endnu flere nye spillere, end i deres sidste kamp. 
Så det var en svær modstander at forberede sig på. 
Med godt 4 minutter spillet, var hjemmeholdet foran 4-1, ført an af en velspillende Jacob Aaquist. 

3 minutter senere havde vi udlignet til 5-5. Mehl satte et par kasser ind, og Stoklund startede op på en kamp af de større. 

Man tænkte, at vi nu havde styr på løjerne. Men vores forsvar var ikke på niveau med HEI-kampen, og modstanderen var en ganske anden. 

10-7 var Randers aka Viborg foran midt i halvlegen. Enggaard scorede på to lob på straffe i sine mønstrede strømpebukser, men gjorde ellers ikke meget væsen af sig i dag, det lille pus. 

2xStoklund og en enkelt Rahbek pind gjorde det til 10-10. 
Aaquist igen for hjemmeholdet, inden en anden FHK-bomber, Rune Andersen steppede op og hamrede læderet i kassen to på hinanden følgende gange til RØD 11-12 føring. 

Mod halvlegens slutning trak vi stille og roligt fra, og Young scorede til pausestillingen 16-20 2 sekunder før bUzZeReN. 

2. halvleg
Rød Stue havde tilsyneladende brug for dobbelt op på halvleg. Vi var således, med undtagelse af Stoklund, ikke på banen i første halvdel af denne halvleg. 
7 kasser scorede Randers mod 2 til Stoklund. Så var Randers på HELT UNØDVENDIG vis foran med en igen. 

Helt indtil der var 2 minutter og 8 sekunder igen, svingede kampen mellem udligninger og 1-2 målsføringer til hjemmeholdet. 
Rune og Stoklund holdt os inde i opgøret. 

Så gad Stoklund ikke det pis mere, og tog sagen, læderet og ansvaret i egen hånd. 🔥👊🏼

På godt 2 minutter forvandlede han egenhændigt Randers 32-31 føring til en FHK-sejr på 32-34. Mål på gennembrud med fuld ILD 🔥🔥🔥 og VILJE 👊🏼👊🏼👊🏼
Vi ELSKER det. ❤️🖤
Sidste mål sat ind på straffe med 10 sekunder igen. 

En sejr det holdt mere end hårdt med at få i land. 
Randers kom med god energi og kvalitet, men vi kom ikke, som et samlet hold, med oprykningsklasse i dag. 

MEN: 2 point er 2 point! De er og bliver det vigtigste! Vi vandt og vi topper 1. division!

Set og hørt i Arena Randers:

- Tilskuerne måtte først komme ind 30 min før kampstart. Bizart stunt når spillere og andre folk var i hallen

- På billetten stod der: Bomberør og konfetti ikke tilladt. En falsk spion i blandt ULTRAS fik fejlagtigt afleveret vores konfetti til opbevaring, inden en ægte ULTRASLEGENDE skaffede det tilbage. 
Vi læste det som konfetti EKSTRA tilladt, og det skulle de naturligvis ikke snydes for

- Rahbek viste igen sin hurtighed og satte 4 kasser ind i 1. halvleg. Den ene på et smukt langt udkast fra Tellerup 

- Igen lækkert arbejde af Meyer i begge ender

- Samme Tellerup gik HELT AMOK på bænken og råbte og opildnede medspillerne til at få røven i gear og smadre igennem. Vi ka’ li’ det ka’ vi

- Det var en gåde for ULTRAS at man ikke mandsopdækkede, eller på anden vis stækkede Jacob Aaquist. Evt. smurte ham et par håndmadder. Han scorede vel 8 kasser og lagde op til et tilsvarende antal

- 18 mål smadrede vores offensivchefer Rune og Stoklund (man of the match) i kassen

#ensejrerensejr #viliggernummer1 #den8mand