KAMPOPTAKT!

Endelig, endelig, endelig bliver det alvor om præcis 24 timer, når FHK tager hul på 1. divisionssæson nummer 3 i denne omgang.

Og hvilke rammer, der er blevet denne og kommende hjemmekampe til glæde. thansen Arena har fået et løft på stort set alle parametre, og er i den grad klar til at være medvirkende til at bære FHK op i ligaen. 👍🏼

Modstanderen
HEI, Skæring - de glade amatører fra Århusforstæderne. Med deres uimponerethed, gåpåmod og sammenspillethed, blev de langt hen ad vejen noget af en favoritdræber i sidste sæson.
Det var da også dem, der tilføjede os et yderst overraskende nederlag i sidste års sæsonåbner, der var en tro kopi af dette års.
De trak tempoet ud af kampen, og på dagen var en fornuftig keeperpræstation og en ok defensiv nok til at vinde i HULEN. 🤔

Mon ikke de kommer med nogle af de samme redskaber i den taktiske værktøjskasse i år.

Os
Fuld respekt for modstanderen, men det var nok mest premierenerver på vores unge hold, der virkede mere end nervøse, der resulterede i sidste års premierenederlag.
De samme spillere har fået et år mere på alderstælleren, hår på brystet og mere rutine.
Samtidig er der i vores tilgange flere folk, der hellere end gerne vil have læderet i hånden i de afgørende momenter. 👌🏼

Når vi er ved tilgangene, har de alle på forskellig vis vist deres værd i træningskampene.
- Stoklund virker som garant for noget tempo i spillet frem ad banen. Den lange aflevering, det hurtige løb eller sågar scoringen i det tomme mål. Samtidig smider han også en del bolde i nettet. Det er ikke en egenskab, der generer os 😜
- Mehl med godt blik for spillet, lækre assists til fløje og streg. Er der ikke plads til det, afslutter han også gerne selv. Og så har vi allerede spottet en lille signaturball bagom ryggen 😉
- Schrøder ligner en mand, der når han bliver spillet rigtigt op, og når spillerne kender hinanden bedre, så sidder der en god HAMMER på ham, der kan høvle nogle baller i rusen udefra 🔨
- Bisgaard har allerede vist, at når han får noget ordentlig mad at arbejde med på venstre fløj, så virker han til at være usvigelig sikker i sine afslutninger 🤘🏼
- Tellerup synes allerede med sin egen stil at være en rigtig god halvdel af en glimrende målmandsduo med Jimmi Andersen. Det ligner et par herrer, der vil supplere hinanden godt og forhindre ufattelige mængder af bolde i, nogensinde at nå netmaskerne 🙅🏼‍♂️

Den gamle stamme skal heller ikke glemmes.
Ikke mindst herrer som Rune og Meyer har udviklet sig. Meyer nærmest kamp for kamp, og han er, sammen med Elmgaard, for alvor trådt ind i stammen af SMADREMÆND i den fredericianske forsvarsbastion. 👊🏼
Young er tilbage på højre fløj sammen med Frederiksen. Han kan både gå fra fløjen og komme fra backpositionen med sit karakteristiske spændstige lange og høje svæv.
Krarup lukker op for gennembrudene og er returløbsmesteren.

Med den tilgang vi har fået af klasse og rutine, samt den udvikling stammen har gennemgået, står vi nu klar med en dygtig, bred trup.

I morgen aften skal der således meget gerne sæsonåbnes med 2 point på kontoen. Det ER og bliver det VIGTIGSTE. Selvfølgelig vil vi gerne have lækker håndbold, finurlige detaljer og jeg-skal-gi-dig-skal-jeg. Men Top 3 og gerne Top 1 må og skal være målet i år for os alle på Rød Stue.

FULD ILD, BLOD, SVED OG TÅRER! 

ALLE MAND I HULEN - HELE BYEN I HULEN FOR FAEN!!! 

❤️🖤

#enklubiDanmark #altidFHK #KOMSÅRØD #den8mand